Søvnforstyrrelser i almen praksis

Søvnforstyrrelser i almen praksis - IKKE FLERE PLADSER

Ønsker du at blive skrevet op på ventelisten, da skriv en mail til luf@luf.dk med angivelse af "venteliste - søvnforstyrrelser" - dit fulde navn, adresse, mobilnummer samt fødselsdato.

Baggrund
Kom med til et kursus, hvor du får den nyeste viden om søvnens fascinerende verden, og om hvor vigtig den er for vores sundhed og velvære!
Patienter med søvnforstyrrelser kan til tider fylde meget i almen praksis, og de kan være svære at behandle godt. En grundig viden om det naturlige søvnmønster samt om de forskellige søvnforstyrrelser vil kunne styrke muligheden for at hjælpe patienter med disse lidelser.
Evidensbaseret opdateret viden vedrørende sygdomme, relevante for almen praksis, hvor søvnforstyrrelser er et centralt symptom, er her essentielt.

Kursets formål
I Danmark benytter vi stadig en del sovemedicin, og på kurset vil man komme ind på andre relevante behandlingsformer end medicin til søvnforstyrrelser.
Rationel udredning af patienter med søvnforstyrrelser, hvor der ikke findes behandlingsmuligheder af bagomliggende sygdom. Rationel brug af non-farmakologisk og farmakologisk behandling af patienter med søvnløshed.

Kursets indhold

  • Update på hvad der skal til for at vi sover godt?
  • Hvad sker der når vi sover?
  • Hvad er den normale søvn?
  • Hvilke positive sundhedsmæssige aspekter er der ved en god søvn?
  • Søvnforstyrrelser, inkl. søvnapnø, narkolepsi, restless-legs m.m.
  • Søvnforstyrrelser ved forskellige medicinske- og psykiske sygdomme
  • Medicin der kan påvirke søvnen, både positivt og negativt
  • Den gode anamnese ved søvnforstyrrelser
  • Brug af søvndagbog
  • God søvnhygiejne
  • Gode søvnråd
  • Farmakologisk behandling
  • Non farmakologisk behandling inkl. lysterapi og psykoterapi
  • Udtrapningsplaner for sovemedicin, inkl. Kommunale og Regionale samarbejdsflader og tilbud ved hjælp til udtrapning

 

Kursets form

Oplæg fra undervisere som udgangspunkt for cases, diskussion og gruppearbejde.

Målgruppe
30 praktiserende læger

Kursussted
Scandic Hotel,
Østergade 10, 8000 Aarhus C

Kursustidspunkt
10. september 2020

Kursusgodkendelse
Kurset forventes godkendt til 1 dag systematisk efteruddannelse med aktivitetsnummer 2020-0417.
Der kan søges refusion på https://laeger.dk/PLO/refusion

Pris
Kursus: ca. kr. 3.500
Depositum: kr. 800

Tilmelding
Udsolgt, send mail til luf@luf.dk ved ønske om at komme på venteliste.
Klik her for tilmelding.

Kursusledelse
Praktiserende læge Jon-Anders Evensene-mail

Speciallæge i Almen medicin og Praktiserende Læge siden 2004. Samarbejdspraksis med 7 andre læger i Odder Lægehus.

Undervisere


 

Psykolog Henny Dyrberg, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital.
Specialpsykolog i Psykiatri. Ansat i Regionspsykiatrien siden 2004. Uddannet i Kognitiv Adfærdsterapi ved insomni på seminarer i USA. Siden 2015 klinisk forskning i søvnproblemer hos deprimerede. Har bidraget til bogen; "KAT på tværs" med et kapitel om transdiagnostisk behandling af søvnproblemer. Undervisning og supervisionsopgaver ifht. personale, der arbejder med søvnproblemer.

Overlæge Kristina Bacher Svendsen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Speciallæge i neurologi overlæge, klinisk lektor med hovedfunktion indenfor søvnsygdomme og multipel sklerose. Kursusleder for Hoved-neuro-psyk kurset på Medicinuddannelsen 10.semester, Aarhus Universitet. Har flere års erfaring med undervisning af studenter, læger og patientforeninger

Overlæge Marit Otto, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Speciallæge i neurologimed hovedfunktion indenfor søvnsygdomme, neuromuskulære sygdomme og neurofysiologi.
Mange års undervisningserfaring af læger og andre faggrupper. 2014 Certification in Sleep Medicine by the European Sleep Research Society.