Træning som del af behandlingen - Systematisk efteruddannelse
SE-temaer (Svimmelhed, ledsmerter og den ældre patient)

Baggrund
Mange ældre patienter lider af livsstilsygdomme, svimmelhed eller ledsmerter. Denne store gruppe af patienter kan
være svære at udrede og behandle effektivt for den praktiserende læge. Mange af disse lidelser kan med fordel 
behandles med øget fysisk træning.
Men hvordan finder vi de rigtige patienter tilden rigtige behandling? Kan træning bibeholde et godt funktionsniveau, 
samt medvirke til behandlingen af ledsmerter, svimmelhed og fald tendens? Som del af kurset indgår 3 kursus dage 
med systematiseretefteruddannelse samt fysisk trænings sessioner.

Kursets formål og indhold
At give redskaber til at effektivt at kunne udrede og behandle patienter med svimmelhed, ledsmerter samt ældre 
patienter generelt. Styrke lægens viden om udredning af de forskellige typer af svimmelhed med gennemgang af 
relevante undersøgelsesteknikker, laboratorietest samt relevant billeddiagnostik. Herunder styrke lægens viden om 
relevant visitation til andre speciallægekollegaer. Undersøgelsesteknik af led,udredning, visitation og behandling. 
Behandling af den ældre multimorbide patient, medicingennemgang,det gode opsøgende sygebesøg og samarbejdet 
med hjemmepleje og sygehus-systemet. Anvende fysisktræning som behandling og forebyggelsestiltag i den kliniske 
hverdag.

Undervisningsmetoder
Kurset er en blanding af katedral-kursus, workshops med fokus på det systematiserede indhold og aktiveøvelser. 
Det gennemgående tema på kurset vil være inddragelse af fysisk aktivitet som behandling. Undervisningen veksler med 
aktiviteter af træningsundervisning ved fysioterapeut.

Målgruppe
24 praktiserende læger og praktiserende speciallæger

Kursusstedet
Club La Santa

Kursustidspunkt
1. - 8. marts 2024

Kursusgodkendelse
Kurset er godkendt til 4 dages efteruddannelseshonorar og i alt 5 dages kursusafgift. Heraf er 3 dage godkendt som systematisk efteruddannelse.
Aktivitetsnummer: 2024-0062. Der kan søges refusion på https://www.laeger.dk/PLO/refusion.

Kursusafgift
20.500 - Dertil kommer opkrævning til rejse/ophold på ca. 16.000. Velkomst- og afslutningsmiddag er inkluderet.

Tilmelding
Tilmeldingsfrist 1. december 2023. Kurset er fuldt booket.
Klik her for venteliste

Undervisere
Overlæge Lillian Mørch Jørgensen, Geriatrisk afd. - Hvidovre Hospital
Speciallæge Finn Johannsen, Furesø Reumatologerne
Finn Johannsen har særlig stor erfaring i behandling af idrætsskader og arbejdsbetingede lidelser, som især bygger 
på korrektion af belastning og hensigtsmæssig optræning. Finn Johannsen har tidligeremodtaget legat for hans forskning 
i dette. Finn Johannsen har lang undervisningserfaring i både LF og PLO.

Kursusledere
Alment praktiserende læge Jakob Olsen, Høng
Alment praktiserende læge Andreas Heltberg,Roskilde