Anmeldelser fra kurset Dermatologi 

2019

LUF-kurset i dermatologi på Korsika er stadig højst anbefalelsesværdigt. 4 stærke undervisere giver et godt overblik over dette brede fag og udvikling i behandlingstilbud. Patienterne kan ikke blot inddeles i steroidrespondere og non-respondere. Også i dermatologien bydes der på nyere og effektive behandlinger.Vor skræk for at overse det maligne melanom kan man ikke fjerne, men efter en god introduktion til dermoskopien, er man på lidt mere sikker grund i den kliniske hverdag.Stoffet er omfangsrigt, og der er rigtig godt med pauser til at klare hjernen og drøvtygge det indlærte.En repetionsdag var super til at skabe overblik og få det hele til at sidde bedre fast.Ros til engagerede og inspirerende undervisere, men også til afslappet og effektiv kursusledelse.Korsika er desuden en helt speciel del af Frankrig med sin helt særlige natur. Indkvartering og forplejning er i top uden at være for luxuriøst.Altid rart at møde gode og dedikerede kolleger.Henrik KjærulffSorø

2018, Korsika

En hel uge om hudsygdomme! Synes det overdrevet? Det er det på ingen måde!Vi bruger dagligt vores nyerhvervede og genopfriskede viden fra kurset.Kurset foregår på Korsika i naturskønne omgivelser. Hotellet Napoleon ligger i en lille by L`ll Rousse med dejlige restauranter og en indbydende badestrand. Der er rig mulighed for udflugter og sport. Hotellet er skønt med dejlige værelser og lækker mad.Selve kurset er veltilrettelagt af 4 dygtige og veloplagte undervisere. De har forskellige subspecialer, så vi kommer omkring hele specialet på bedste vis. Malignt melanom, BCC, atopisk dermatit, acne, psoriasis, venerologi etc. Der er et helt fantastisk kursusmateriale med slides, men også et notehæfte, som er særdeles brugbart - også bagefter. Der laves kursistinddragende undervisning med kahoots og billeder af dermoskopi, så forskellen på diverse "pletter" sidder godt fast. Som typer er underviserne også forskellige, og det bevirker, at man fanges mere af undervisningen. Der er meget humor og grin på kurset, det er er forløsende og holder opmærksomheden fanget.Kursusledelsen er velorganiseret og et behageligt selskab. Opstår der et problem, klares det hurtigt og glat. Den sidste aften er der festmiddag og overraskelse, som vi ikke vil afsløre her. Det må I selv opleve.Kurset gives de bedste anbefalinger.Mvh.Josefine LangeLise Bøg Christoffersenog Jane Kirkeby Gregersen

2015, Korsika

Nyligt hjemvendt fra LUF´s debutkursus i Dermatologi føler jeg mig inspireret til at give en uforbeholden anbefaling af dette kursus til alle der ønsker at få et dybdegående dermatologisk “brush-up”.Kurset var yderst veltilrettelagt med emner som havde klar relevans for almen praksis og de fireoverlæger som stod for undervisningen, formåede at få formidlet stoffet på en let tilgængelig og fangende måde.Man fik en tilbundsgående gennemgang af diagnoser, behandlingsmetoder, specialafdelingernes mulige tilbud i forhold til diverse hudlidelser samt hvad der hører til indenfor rammerne af offentligehenvisningsmuligheder vedrørende kosmetiske behandlinger mm.Det var en stor fordel at alle slides og noter blev udleveret til deltagene i forbindelse med afrejse, så man havde mulighed for at få et overblik over stoffet på forhånd. Og det var også en klar fordel, at den sidste kursusdag var tilrettelagt med kort opsummering af alle de emner der var blevetgennemgået, tilpas lang spørgetid samt quiz hvor ens viden blev testet…Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at samtlige deltagere rejste hjem med en klar fornemmelse af, at have fået fornyet “blod på tanden” til selv at diagnostisere og behandle diverse hudsygdomme i egne praksis, samt komme igang med at dermatoskopere for at afklare bl.a nævi, angiomer, keratoser mm.At kurset forgik under Korsikas sol gav tillige rig mulighed for at få indsigt i og afprøvet diverse solcremers effektivitet ….. et på alle måder anbefalelsesværdigt kursus!!Med venlig hilsenTania AlmindePraktiserende lægeØsterbro
Jeg meldte mig til dermatologikurset i forventning om, at jeg ville kunne blive klædt bedre på til at udføre dermoskopi i praksis, og at jeg ville få et grundigt brush-up i diagnostik og behandling af dermatologiske lidelser. Begge dele blev indfriet til fulde.Første dag fik vi udleveret et grundigt noteapparat. Dels en oversigt over samtlige slides, der ville blive brugt til foredragene, dels et kompendium til efterfølgende brug i praksis. Det fungerede forrygende. Nemt at finde rundt i, godt overblik - og meget brugbart i klinikken efter hjemkomst - og til repetition af det store stofområde.Der var tale om højt kvalificerede undervisere og et godt og varieret program. Der kom god systematik på dermoskopien, også via mange kliniske fotos og praktiske øvelser. Megen diagnostik blev genopfrisket og genopdaget, og uberørte emner som rationel brug af creme og solbeskyttelse blev præsenteret.Foranlediget af et utrolig spørgelystent publikum, blev hudens og neglenes svampeinfektioner også gennemgået. Herudover emner som kløe, atopisk dermatit, acne og psoriasis - og mange flere. Jeg vil her igen nævne, den uvurderlige systematiske tilgang til ellers uoverskuelige emner, der efterfølgende - med kompendiet i hånden - har gjort kursets emner direkte anvendelige i min efterfølgende daglige kliniske praksis.At kurset fandt sted på Korsika på et utroligt charmerende hotel med god forplejning og masser af sol var blot en sidegevinst. Men alt i alt kan jeg kun anbefale kurset på det kraftigste.Med venlig hilsenLasse Poulsen, praktiserende læge, Horsens Sundhedshus