ADHD hos voksne, 1-dags kursus (København)
Baggrund:
Som praktiserende læger har vi de seneste par år oplevet et stigende antal henvendelser fra patienter, der ønsker udredning for ADHD. Ønsket bunder ofte i et behov for en ´forklaring´ på et livsforløb. Spørgsmålet er, om vi har nået et punkt, hvor vi overdiagnosticerer og overbehandler? Og giver en ADHD-diagnose den ønskede forklaring?
Formål:
På kurset bliver du opdateret på den seneste viden om ADHD, så de rigtige patienter henvises til udredning og behandling hos psykiater. Der er tips til, hvad du kan gøre i ventetiden, og du får en opdatering på den efterfølgende medicin- og behandlingskontrol, når patienten vender tilbage til almen praksis.
Psykiater, Ph.D. Andreas Hoff leverer evidensnær, klinik-relevant og nuanceret undervisning.
Undervisningsform:
Oplæg fra underviser med opkvikkende brug af cases, diskussion og gruppearbejde.
Indhold:
Vi kommer under kurset bl.a. ind på:
ADHDs historie, udvikling og udbredelse.
Diagnostiske kriterier og væsentligste differentialdiagnostiske overvejelser.
Forskelle i symptomer og problemer på tværs af alder og køn.
Comorbiditet.
Farmakologisk og non-farmakologisk behandling.
Og meget andet…
Målgruppe
24 praktiserende læger
Kursussted
Kurset afholdes i skønne omgivelser på Hotel Manon Les Suites i København og der er mulighed for at booke overnatning, hvor man kan nyde omgivelserne og gode kollegers selskab væk fra hverdagen. For overnatning kontakt gerne hotellet: manonbooking@guldsmedenhotels.com (der er reserveret værelser via LUF til specialpris overnatning inkl. morgenmad: 1.690kr.).
Dette er et af de 4 kurser, på hinanden efterfølgende dage på samme hotel (de andre kurser er: Vandladningsgener, Faglig ledelse samt Astma og allergi).
Kursustidspunkt
16.marts 2026
Kursusgodkendelse
Kurset søges godkendt til 1 dags selvvalgt efteruddannelse. Der kan efterfølgende søges refusion på Søg refusion her
Pris
Kursuspris: 3050kr. inkl. konferenceforplejning samt frokost.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist: 30. januar 2026
Kursusledelse
Speciallæge i almen medicin Thomas Nielsen med praksis i København.
Underviser
Speciallæge i psykiatri, Ph.D. Andreas Hoff med egen speciallægepraksis på Vestegnen.
https://www.andreashoff.dk/
www.vestegnsklinikken.dk
Podcast til ventetiden: www.mensduventer.nu