Idrætsmedicin og de svære led
24.-30. januar 2027 (søndag – lørdag). Systematisk efteruddannelse Led.
Kursets baggrund
I almen praksis ser vi mange patienter med smerter og skader fra bevægeapparatet. En stor del er relateret til sport, motion eller træning – fra løb, fitness og cykling til akutte skader på ski eller andre idrætsaktiviteter.
Patienterne forventer ofte en hurtig vurdering, kvalificeret rådgivning og en plan for behandling og tilbagevenden til aktivitet. Samtidig kan det være vanskeligt at skelne mellem overbelastningsskader, degenerative lidelser og mere alvorlige skader, som kræver yderligere udredning eller henvisning.
På dette kursus får du en praksisnær introduktion til idrætsmedicin med fokus på de problemstillinger, du hyppigst møder i almen praksis. Kurset kombinerer teoretisk undervisning med praktiske øvelser og case-baseret læring, så du får konkrete redskaber til diagnostik, behandling og rådgivning af patienter med idrætsrelaterede skader.
Kurset vil give dig opdateret viden om undersøgelse af bevægeapparatet, træningsfysiologi, overbelastningsskader og akutte idrætsskader. Der vil desuden være fokus på træning som behandling samt hvordan du bedst hjælper patienter sikkert tilbage til sport og fysisk aktivitet.
Indhold og kursusform
Emnerne bliver bl.a.:
- Introduktion til idrætsmedicin i almen praksis
- Klinisk undersøgelse af bevægeapparatet
- Træningsfysiologi og skadesmekanismer
- Løbeskader og overbelastningsskader
- Skulder-, albue- og håndlidelser ved sport
- Knæ-, hofte-, fod- og ankelskader
- Akutte idrætsskader og præhospital håndtering
- Skiskader og traumatologi
- Rehabilitering og return-to-sport
- Træning som behandling i almen praksis
Undervisningen vil være en kombination af forelæsninger med rig mulighed for spørgsmål og diskussion, case-baseret undervisning, praktiske workshops og hands-on sessioner.
Programmet er struktureret med undervisning formiddag og eftermiddag, daglig frokost samt pause midt på dagen.
Målgruppe
24 praktiserende læger
Kursussted
INN Zillertal, Østrig: Kohlerhof – Wellnesshotel im Zillertal, Tirol
Kursustidspunkt
24.-30. januar 2027
Kursusgodkendelse
Kurset søges godkendt til 4 dages selvvalgt efteruddannelse samt 1 dag systematisk efteruddannelse.
Der kan søges refusion efter kurset.
Pris:
Kursuspris: Kommer snarest
Pris er inkl. kursus, kursusbeværtning samt fælles velkomst og afslutningsmiddag.
Pris rejsebureau: Kommer snarest.
Pris inkl. fly, hotel med morgenmad og transfer.
Det er muligt at fravælge fly. Hotel er obligatorisk. Det er ligeledes muligt at selv køre.
For at sikre din plads er du velkommen til at forhåndstilmelde dig. Når endelig pris foreligger, vil du modtage en mail.
Tilmeldingsfrist
1. august 2026
Undervisere
Tommy Øhlenschlæger, Speciallæge i reumatologi og idrætsmedicin, PhD, lektor
Henning Langberg, Fysioterapeut, professor
Kursusledelse
Andreas Heltberg, Praktiserende læge, PhD
Laura Sonnenborg, Praktiserende læge