SE Geriatriens Grå Guld 26.april-1. maj 2027 (mandag - lørdag)
Kursets baggrund:
I almen praksis har vi et stigende antal konsultationer med ældre patienter, som har brug for vores hjælp til at behandle deres sygdomme, koordinere deres forløb i hospitalsregi og til at bistå samarbejdet med kommunen. Og måske endda også være tovholder i palliative forløb. Vi skal kunne jonglere mellem forskellige vejledninger for diverse kroniske sygdomme samt håndtere jura, etik og forventninger fra samarbejdspartnere og pårørende. Det kan være en stor opgave, og vilkårene for at løse den ændrer sig jævnligt.
Så - kom med til intensiv undervisning med eksperter på området og blive klogere på den ældre patient.
Kurset vil give dig seneste faglige viden vedr. sygdomme og tilstande, som ofte ses hos den ældre patient i alderdommen og ved livets afslutning. Du vil få hjælp til at implementere nye arbejdsgange hjemme i din klinik. Vejledning i brug af jura, som er tilknyttet de ældre, gennemgås.
Indhold og kursusform:
Emnerne bliver bl.a.
- Den normale aldring, somatisk og psykisk.
- Multisygdom og multimedicinering
- Demens, delir og depression
- Svimmelhed og fald
- Hyppige hudlidelser hos ældre
- Samarbejde med andre specialister og kommune
- Kommunikation med pårørende
- Den døende patient/Det palliative forløb.
Undervisningen vil en kombination af katedral undervisning med rig mulighed for spørgsmål og diskussion, case-baseret undervisning, gruppearbejde, forelæsning på teams og tid til refleksion over, hvordan du ønsker at implementere din nye viden i dine arbejdsgange.
Målgruppe
24 praktiserende læger
Kursussted
Barcelona, Mont Blanc
Kursustidspunkt
26. april -1. maj 2027
Kursusgodkendelse
Kurset søges godkendt til 4 dages systematisk efteruddannelse samt 1 dag selvvalgt efteruddannelse samt tilskud til transportudgifter. Der kan søges refusion efter kurset.
Pris:
Kursuspris: Kommer snarest Pris er inkl. Kursus, kursusbeværtning, velkomst og afskedsmiddag.
Pris rejsebureau: Kommer snarest. Pris inkl. fly m/ t, hotel med morgenmad samt let frokost på ankomstdagen. ( Det er muligt at fravælge fly. Hotel er obligatorisk)
For at sikre din plads, er du velkommen til at bestille din plads nu. Når vi har fået endelig pris, sender vi en mail til dig.
Tilmeldingsfrist
Ca. 16. november 2026. Konfirmeres snarest
Undervisere:
Jurgitta Christensen, Overlæge psykiatrisk afdeling, Nordsjællands hospital.
Maja Sparre, Overlæge i geriatri, Holbæk sygehus.
... samt en palliationslæge. Bekræftes snarest.
Kursusledelse:
Gitta Trier, Specialist i almen medicin
Andreas Højring, Specialist i almen medicin.