Astma og allergi: Praktisk opdatering på udredning og behandling
Baggrund
Konsultationer om astma og allergi er hyppige i almen praksis. Har vi styr på udredning og behandling kan vi med få virkemidler gøre en stor forskel. God behandling af astma øger livskvaliteten og nedsætter risikoen for alvorlige forværringer og tab af lungefunktion. Har vi hele værktøjskassen med på arbejde, kan vi hjælpe alle med allergi, og ikke blot dem med let sygdom, der lader sig behandle med antihistamin. På dette kursus får du opfrisket din grundviden og suppleret den med de nyeste anbefalinger og behandlinger.
Kursets formål
Efter kurset vil du kunne identificere patienter med behov for udredning for astma eller allergi og med sikkerhed be- eller afkræfte mistanken samt behandle disse patienter efter nyeste viden på området.
Kursets indhold
På kurset gennemgår vi diagnostik og behandling af astma og allergi, anbefalinger for opfølgning samt henvisning til specialist. Vi kommer bl.a. ind på • Den gode anamnese • Tolkning af spirometri og brug af peakflow-dagbog • Optimal vedligeholdelsesbehandling • Vejledende kriterier for henvisning til specialist • Udredningsstrategi for de hyppigst forkommende allergier • Allergen immunterapi - indikation og opstart Undervisningsformen er en blanding af oplæg og deltagerinvolverende undervisning i form af cases fra almen praksis. Dagen afsluttes med fokus på implementering af det lærte i praksis. Det vil være muligt at få forslag til vejledninger og fraser med hjem til klinikken mhp at lette implementeringen af nye arbejdsgange
Målgruppe
24 praktiserende læger
Kursussted
Skovshoved Hotel, Sjælland
Kursustidspunkt
11.april 2025
Kursusgodkendelse
Kurset er godkendt til 1 dags systematisk efteruddannelse. Der kan efterfølgende søges refusion med aktivitetsnummer: 2025-0398 . Søg refusion her
Pris
Kursuspris: 3.675 kr. inkl. konferenceforplejning samt frokost.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist: 17.2.2025
Kursusledelse
Speciallæge i almen medicin Asger Bjerregård
Underviser
Anna von Bülow, læge, ph.d, og arbejder aktuelt som post.doc på Lunge og infektionsmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Anna har gennem en årrække arbejdet med astma både i sit kliniske arbejde og forskning, som især har fokuseret på udredning og behandling af patienter med svær astma. Sideløbende er Anna i gang med sit sidste år i speciallægeuddannelsen i lungemedicin
Thomas Ringbæk, dr.med., er speciallæge i Allergi & Lungeklinikken, Helsingør, hvor han hovedsagelig udreder og behandler patienter med astma og høfeber i en af landets største klinikker for allergivaccination.
Susanne Linné, sygeplejerske (understøtter i de praktiske elementer)