Alt om overgangsalderen 2025
Baggrund
Overgangsalder og deraf afledte symptomer er et område der i tiltagende grad fylder i vores hverdag i almen praksis, i samfundet generelt, på sociale medier, i nyhedsstrømmen, på podcasts mmm. Der er en broget pallette af symptomer som patienter henfører til mulig overgangsalder og der er en tiltagende forventning om rådgivning og behandling.
Kursets formål og indhold
På dette kursus får vi en evidensbaseret og praksisrelevant gennemgang af alt der har med menopausen at gøre. Der kommer til at være en grundig gennemgang af behandlingsformer med masser af praksisrelevante cases.
Vi lærer alt om hormonbehandling, for og imod, valg af midler, varighed af behandling mm. Herudover kommer vi ind på vigtige emner som f.eks. sexlivet i og efter overgangsalderen, blødningsforstyrrelser i peri- og postmenopausen mmm.
Emner vi b.la. kommer igennem:
- Blødningsforstyrrelser
- Svedeture
- Psykiske symptomer i menopausen
- Tørre slimhinder
- Sexuelle udfordringer i menopausen
- Søvnforstyrrelser i menopausen.
Efter endt kursus vil kursisten være godt klædt på til at kunne rådgive og behandle den peri- og postmenopausale kvinde på et højt fagligt niveau. Vi har to dygtige undervisere - professor i gynækologisk endokrinologi Pernille Ravn samt speciallæge i gynækologi, foredragsholder og forfatter til bøger om sex og overgangsalder Ditte Trolle.
Kursusstedet
Kurset afholdes i skønne omgivelser på Hotel Manon Les Suites i København og der er mulighed for at booke overnatning, hvor man kan nyde omgivelserne og gode kollegers selskab væk fra hverdagen. For overnatning kontakt gerne hotellet: manonbooking@guldsmedenhotels.com (der er reserveret værelser via LUF)
Målgruppe
24 praktiserende læger og praktiserende speciallæger
Kursustidspunkt
10.-11. april 2025
Kursusgodkendelse
Kurset er godkendt til 2 dages selvvalgt efteruddannelse med aktivitetsnummer: 2025-0423. Du kan søge refusion her
Kursusafgift
Kursistpris: 3775kr. Prisen inkl. frokost og formiddags samt eftermiddagsforplejning.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist 8. februar 2025. Kurset er fuldt booket. Vi arbejder på endnu et kursus til efteråret.
Kursusledere
Alment praktiserende læge Mette Høybye Pickel, Lægerne Tårnby Sundhedshus
Alment praktiserende læge Sille Kristine Bernath, Lægerne Sdr. Strandvej Helsingør
Undervisere
Pernille Ravn professor i gynækologisk endokrinologi
Ditte Trolle speciallæge i gynækologi, foredragsholder og forfatter til bøger om sex og overgangsalder Ditte Trolle.