Geriatriens Grå Guld
Kursets baggrund:
I almen praksis har vi et stigende antal konsultationer med ældre patienter, som har brug for vores hjælp til at behandle deres sygdomme, koordinere deres forløb i hospitalsregi og til at bistå samarbejdet med kommunen. Og måske endda også være tovholder i palliative forløb. Vi skal kunne jonglere mellem forskellige vejledninger for diverse kroniske sygdomme samt håndtere jura, etik og forventninger fra samarbejdspartnere og pårørende. Det kan være en stor opgave, og vilkårene for at løse den ændrer sig jævnligt.
Så - kom med til intensiv undervisning med eksperter på området og blive klogere på den ældre patient.
Kurset vil give dig seneste faglige viden vedr. sygdomme og tilstande, som ofte ses hos den ældre patient i alderdommen og ved livets afslutning. Du vil få hjælp til at implementere nye arbejdsgange hjemme i din klinik. Vejledning i brug af jura, som er tilknyttet de ældre, gennemgås.
Indhold og kursusform:
Emnerne bliver bl.a.
- Den normale aldring, somatisk og psykisk.
- Multisygdom og multimedicinering
- Demens, delir og depression
- Svimmelhed og fald
- Hyppige hudlidelser hos ældre
- Samarbejde med andre specialister og kommune
- Kommunikation med pårørende
- Den døende patient/Det palliative forløb.
Undervisningen vil en kombination af katedral undervisning med rig mulighed for spørgsmål og diskussion, case-baseret undervisning, gruppearbejde, forelæsning på teams og tid til refleksion over, hvordan du ønsker at implementere din nye viden i dine arbejdsgange.
Målgruppe
24 praktiserende læger
Kursussted
Barcelona, Mont Blanc
Kursustidspunkt
28. april-3. maj. 2025
Kursusgodkendelse
Kurset søges godkendt til 3 dages systematisk efteruddannelse samt 4,5 dages selvvalgt efteruddannelse . Der kan efter kurset søges refusion på https://laeger.dk/PLO/refusion
Pris:
Kursusafgift kr. 21.200. Pris bureau ca. 13.850kr.: (Fly, hotel med morgenmad, konferencebeværtning, 1 let frokost samt velkomstmiddag og afskedsmiddag)
Tilmeldingsfrist
3. november 2024 (mulighed for tilmelding frem til den 19. januar 2025- så længe der er pladser)
Undervisere:
Jurgitta Christensen, Overlæge psykiatrisk afdeling, Nordsjællands hospital.
Søren Wichmann, Specialist i almen medicin og Overlæge på Palliativ afdeling, Bornholms hospital.
Maja Sparre, Overlæge i geriatri, Holbæk sygehus.
Kristian Koefoed, Special læge i hudsygdomme.
Kursusledelse:
Gitta Trier, Specialist i almen medicin
Andreas Højring, Specialist i almen medicin.