SE Søvnforstyrrelser i almen praksis
Baggrund
Kom med til et kursus, hvor du får den nyeste viden om søvnens fascinerende verden og om, hvor vigtig den er for vores sundhed og velvære. Patienter med søvnforstyrrelser kan til tider fylde meget i almen praksis, og de kan være svære at behandle godt. En grundig viden om det naturlige søvnmønster samt om de forskellige søvnforstyrrelser vil kunne styrke muligheden for at hjælpe patienter med disse lidelser.
Evidensbaseret opdateret viden vedrørende sygdomme, relevante for almen praksis, hvor søvnforstyrrelser er et centralt symptom, er her essentielt.
Formål
I Danmark efterspørger vores patienter til tider stadig sovemedicin, og på kurset vil man komme ind på andre relevante behandlingsformer end medicin til søvnforstyrrelser.
Du får hjælp til at genkende de patienter, som har egentlige søvnlidelser, og hvad der kan gøres for dem
Kursets indhold
- Update på hvad der skal til for, at vi sover godt?
- Hvad sker der, når vi sover?
- Hvad er den normale søvn?
- Hvilke positive sundhedsmæssige aspekter er der ved en god søvn?
- Søvnforstyrrelser, inkl. søvnapnø, narkolepsi, restless-legs m.m.
- Søvnforstyrrelser ved forskellige medicinske- og psykiske sygdomme
- Medicin der kan påvirke søvnen, både positivt og negativt
- Den gode anamnese ved søvnforstyrrelser
- Brug af søvndagbog
- God søvnhygiejne
- Gode søvnråd
- Farmakologisk behandling
- Non farmakologisk behandling inkl. lysterapi og psykoterapi
- Udtrapningsplaner for sovemedicin, inkl. Kommunale og Regionale samarbejdsflader og tilbud ved hjælp til udtrapning
- Hjælp til struktur på interview ved søvnlidelser.
Kursets form
Oplæg fra undervisere med udgangspunkt for cases, diskussion og gruppearbejde.
Målgruppe
24 praktiserende læger
Kursussted
Hotel Scandic, Århus
Kursustidspunkt
29. september 2025
Kursusgodkendelse
Kurset søges godkendt til 1 dags efteruddannelse (systematisk) og i alt 1 dags kursusafgift samt transport. Der kan efterfølgende søges refusion https://laeger.dk/PLO/refusion
Pris
Kursuspris Kr. 3.900 (inkl. fuld forplejning; formiddag, frokost samt eftermiddag)
Tilmeldingsfrist
15. juli 2025
Kursusledelse
Specialist i almen medicin Gitta Trier
Undervisere
Psykolog Henny Dyrberg, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital.
Specialpsykolog i Psykiatri. Ansat i Regionspsykiatrien siden 2004. Uddannet i Kognitiv Adfærdsterapi ved insomni på seminarer i USA. Siden 2015 klinisk forskning i søvnproblemer hos deprimerede. Har bidraget til bogen; "KAT på tværs" med et kapitel om transdiagnostisk behandling af søvnproblemer. Undervisning og supervisionsopgaver ifht. personale, der arbejder med søvnproblemer.
Overlæge Kristina Bacher Svendsen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Speciallæge i neurologi overlæge, klinisk lektor med hovedfunktion indenfor søvnsygdomme og multipel sklerose. Kursusleder for Hoved-neuro-psyk kurset på Medicinuddannelsen 10.semester, Aarhus Universitet. Har flere års erfaring med undervisning af studenter, læger og patientforeninger
Overlæge Marit Otto, Neurologisk Afdeling, Aarhus UniversitetshospitalSpeciallæge i neurologi med hovedfunktion indenfor søvnsygdomme, neuromuskulære sygdomme og neurofysiologi.Mange års undervisningserfaring af læger og andre faggrupper. 2014 Certification in Sleep Medicine by the European Sleep Research Society.