ANMELDELSEKursus - forår 2021"Kurset gav mine nye kompagnoner og jeg et teoretisk fundament for virksomheds- og personaleledelse og en motivation til at komme tilbage i en travl hverdag i praksis med et mere opmærksomt fokus på dét at være leder og ikke “bare” praktiserende læge blandt det øvrige klinikpersonale.Vi fik nogle helt håndgribelige og brugbare modeller for hvordan vi fremover kan indtænke og arbejde med ledelse.Kurset var flot arrangeret og engagerede og energiske undervisere forstod at skabe trygge rammer for optimal indlæring og effektiv udnyttelse af tiden.En varm anbefaling herfra"Sisse Leth, Skanderborg Kursus - efterår 2020Alle kursister uden undtagelse bedømte både underviserens formidlingsevne med den højeste karakter fremragende og ligeledes blev kursusleders engagement bedømt som fremragende.Anmeldelsen fra en kursist efter hjemkomst fra kursus efterår 2020 var følgende:”Søndag eftermiddag, i sensommersol på terrassen med en kop kaffe, blev brugt på reflektion over weekendens kursusaktivitet.Det er længe siden et kursus har beriget mig så meget og givet mig så meget motivation til at skabe ændringer og forbedringer i klinikken til fællesskabets bedste. De konkrete mødetyper og strukturer virker umiddelbart ligetil at arbejde videre med og vi har fået masser af lyst og energi til at gå i gang. Klarlæggelsen af de forskellige personer vi er, har også været en øjenåbner i forholdet til vores indbyrdes relationer.Det er åbenlyst, at ledelse er uundværligt for en almen mediciner i sin klinik og en mangelvare i blokuddannelsen (jeg har i hvert fald ikke fået undervisning i det før)Jeg vil bare sige tusind tak for et fantastisk - og hyggeligt kursus! Håber vi bliver inviteret til nr. 2


 
UnderviserChefkonsulent og læge Ulrik Lange, Chefkonsulent og partner i konsulenthuset Cubion A/S.Ulrik Lange har gennem en årrække arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling i både små og store organisationer. Har gennemført talrige lederudviklingsforløb, herunder for praktiserende læger og tandlæger.Har bred erfaring med almen praksis, dels i form af opgaver indenfor efteruddannelse (den smågruppe-baserede efteruddannelse, træning af gruppeledere og vejledere, uddannelse af tutorlæger m.m.) dels i form af deltagelse i en række udviklingsprojekter i almen praksis.
KursuslederPraktiserende læge Per Høeg, Geels Plads 20, 1. sal, 2830 VirumPraktiserende læge, - siden 2000 kompagnon Lægerne Geels plads. Almenmedicinsk Uddannelseskonsulent i Region Hovedstaden. Arrangerer desuden LUF-kurserne "Dermatologi i praksis" og "Den diagnostiske udfordring i almen praksis".