Anmeldelser fra kurset Børneortopædi 

2018

Aldrig har børneortopædi forekommet mere relevant og spændende end på kurset 6. april i Kongens Lyngby.Tiden fløj af sted i en evig vekslen mellem cases fra praksis (Speciale i Almen Medicin Bjørn Perrild) og ortopædkirurgisk udredning og behandling (Overlæge Søren Bødker, Ortopædkirurgisk Afd. Hvidovre).Fremfor alt blev det klargjort, hvornår vi skal være bekymrede for skæve kranier, scolioser, hvad tilstandene kan dække over og hvordan de håndteres, halten/ledsmerter, undersøgelsestekniker som kan anvendes i praksis, knæsmerter, platfod - hvornår og hvordan skal der handles, effekt af sko, indlæg og fysioterapi, operative muligheder, hvordan man undgår at overse behandlingskrævende tilstande, og på den anden side kunne berolige forældre om godartede tilstande uden overflødige undersøgelser.Til sidst skal nævnes den meget venlige atmosfære. Udover særdeles fin vekselvirkning mellem praksis og sygehus, rum og plads til spørgsmål fra alle deltagerne.Kort sagt - Tak for et fremragende kursus.Med venlig hilsenKaren TilmaBørnelæge

2017

Børneortopædi - fylder det i almen praksis ? Det umiddelbare svar er nok nej - men jo - det gør det!Tænk blot på skæve fødder - halten - forældres bekymring over platfødder og skæve kranier, skolioser og vokseværk. Vi har alle en generel fornemmelse af, at disse tilstande er fredelige, og noget børnene vokser sig fra, men samtidig gnaver en lille tvivl, om det nu også altid er tilfældet. Jeg har lige været på ovenstående kursus, hvor alle de almindelige tilstande blev gennemgået på pædagogisk vis - Bjørn Perrild fremlagde cases fra almen praksis og overlæge Søren Bødtker belyste emnerne med sin ortopædkirurgisk viden og erfaring. Det var en fornøjelse at opleve deres samspil - både pædagogisk og fagligt . Tak for et meget relevant og godt kursus !Mvh. Kirsten Vinsand

2016

Kurset i børneortopædi i LUF-regi er et meget praksisrelevant kursus.Såvel for dig som er nystartet i almen praksis, og for dig som har været i specialet i mange år. Kurset har fokus på hele bevægeapparatet .Kurset er katedralt, men med gode muligheder for dialog.Jeg har været i almen praksis i næsten 30 år, og fik lidt nyt, men især også genopfriskning og bekræftelse af de hyppige lidelser/ klager, som hverdagen byder; Det stigende pres på ønske om viderehenvisning til speciallægen, som vi vist er mange der oplever, kan måske bedre håndteres efter denne genopfriskning og opdatering.Det er altid dejligt at møde en velforberedt underviser, som kommer fra hospitalet, men som kan forstå vores hverdag, og som spiller en god ping-pong med kursuslederen.Ikke mindst dejligt at være sammen med kolleger fra hele landet i gode inspirerende omgivelser og en god frokost.Birgit Grubbe