Biologisk alder - en ny måde at se din patient på!
Baggrund
Din biologiske alder afhænger af din krops sundhedsmæssige tilstand. Vi kender alle mennesker, 
der ser ud og virker langt ældre, end de er. Og modsat kender vi også nogle, som virker langt yngre 
end deres faktiske alder. 
I den medicinske verden taler man også om den faktiske alder og den biologiske alder - også kaldet
patientens "restitutions indeks" - og i fremtiden skal patienter måske behandles efter deres biologiske
alder og ikke, hvad der står på dåbsattesten?

Kursets formål og indhold
Overvægt og lavt motionsniveau præger store dele af Danmark og vi møder dem dagligt i vores arbejde
som praktiserende læger.
Vores dagligdag er tiltagende stillesiddende, og vi indtager flere kalorier, end vi kan forbrænde. Det er kun 
42% af danskere, der lever op til WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet på 150 minutter om ugen.
Det er vanskeligt at tabe sig, og behandlingen af type 2-diabetes har blandt andet derfor været vanskelig, 
men der er nu medicin og kirurgi, der specifikt ændrer livsforløb for patienter med overvægt og diabetes.
Vi får stadig flere ældre patienter i klinikken, men definitionen på "en ældre" afhænger meget af sammenhængen.
I sportsverdenen kvalificerer man sig til titlen fra midt i 30'erne. Et godt bud på en biologisk grænse for, hvornår 
man er ældre, er for kvinder ca. 50 år, hvor menopausen oftest indtræder - det eneste skarpe hjørne i aldrings-
processerne. Hovedparten af de fysiologiske jævnt fald på 0,5-1% fra 30-årsalderen. Denne mangel på milepæle 
i aldringsprocesserne gør det vanskeligt at definere "den ældre patient", og betegnelsen gives ofte i daglig
klinisk praksis på baggrund af én ikke nærmere defineret blanding af alder og helbredstilstand.

På kurset vil vi prøve at binde sløjfe på multisygdom med udgangspunkt i diabetes, overvægt, hvad fysisk 
aktivitet betyder og hvad er biologisk alder nu for noget? 

Vi kommer bl.a. ind på: 

Hvor står vi i overvægtsbehandlingen i almen praksis anno 2023
- Medicinsk behandling
- Kirurgisk behandling

Hvordan regnes biologisk alder ud?
- Hvad er din biologiske alder

Hvilken betydning har
- Kroniske sygdomme
- Fysisk aktivitet
- Og livstilsfaktorer på den biologiske alder

Hvad betyder biologisk alder for vores patienter i almen praksis?
- Hvordan kan leveår forbedres?
- Bør vi forstå trivsel anderledes end vi gør i dag?
- Og hvordan gentænker man sundhed, behandling og trivsel i en mere individuel retning?

Undervisningsmetoder
Undervisningen vil veksle mellem katedrale indlæg og cases .
Målgruppe
24 alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger. 
Kursussted
Hotel Vesuvio, Sorrento i Italien
 
Kursustidspunkt
30.september-7. oktober 2023.
 
Kursusgodkendelse
Kurset er godkendt til 1 dags efteruddannelse og 4 dages efteruddannelse (selvvalgt), i alt 5 dages kursusafgift (både systematisk og selvvalgt) samt transport optil 1500 kr. 
Der kan efter kurset søges refusion på: https://www.laeger.dk/PLO/refusion
 
Pris
kr. 19.300 omfattende kursusafgift, pauseforplejning, velkomst- og afslutningsmiddag, dertil kommer opkrævning til rejsebureau for rejse/ophold. Pris for dette er ikke afklaret endnu. 
 
Tilmeldingsfrist
1. maj 2023
Klik her for tilmelding.


Undervisere
Dr.med., professor Henning Langberg, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
Overlæge, endokrinolog Thomas Dejgaard, Steno København
 
Kursusledere
Speciallæge i almen medicin Charlotte Voglhofer
Speciallæge i almen medicin Søren Brynald