Kursusoversigt | Anmeldelser | Om LUF | Medlemskab | Kontakt | Betingelser | Forside

Når læger leder sammen
- Et nyt ledelseskursus for læger i kompagniskaber

print kursusbeskrivelse
 

Tilmelding
Senest d. 16.08.2107
Klik her for tilmelding


Baggrund
Kender I det her:
Mindste fællesnævner i lægegruppen bliver overliggeren?
Problemstillinger sendes til hjørnespark?
Evindelige diskussioner dukker op, men uden resultat?
Personalet efterspørger fælles linje og holdning?
I sætter flere skibe i søen, end I kan holde flydende
Den oprindelige gnist, der første jer sammen, er ved at blegne
Flere og flere praksis har flere ligestillede ejere. Nogle gange kan der ligefrem være flere 'høvdinge' end 'indianere'! Det at lede en virksomhed er en udfordring, som ikke bliver mindre af at flere skal gøre det sammen. Det stiller helt særlige krav til de pågældende: Mulighederne er store, men faldgruberne åbenlyse.

Formål
At skabe en mere dynamisk og samstemt ledergruppe
At opnå bedre resultater sammen (herunder at få mere tid til kerneydelsen: at være læge for sine patienter).

Kursets indhold og form
1. Introduktion: Udfordringer og faldgruber når flere leder sammen
2. Ledelsesgrundlaget - hvad er vi fælles om, og hvad er god ledelse hos os?
3. Ledelsesrummet - skab tid og rum til ledelse
4. Ledergruppemødet - drift, udvikling, strategi
5. Effektiviser beslutningsprocesser - hvordan træffes gode beslutninger ud fra forskellige opfattelser? Hvordan føres de ud i livet?
6. Forholdet mellem ledergruppen og medarbejderne
7. Ledergruppens menneskelige ressourcer - synergi eller kollision
8. Organisering af ledelsesarbejdet: Fordelingen af ledelsesopgaverne
Den velfungerende ministeriemodel (om ansvar, mål, opfølgning etc)
9. Konflikter i ledergruppen - typer, forebyggelse og håndtering
10. Nyt medlem i ledergruppen - afsked med en erfaren lederkollega: Hvordan gør vi det godt?
11. Udvikling af lederfællesskabet. Den planlagte genforhandling - gruppeudviklingssamtalen
12. Almindelige problemstillinger og mulige løsninger (egne cases)

Deltagerforudsætninger:
Forløbet er designet for hele lederfællesskaber. I særlige tilfælde kan dette fraviges efter aftale med kursusledelsen.
Alle deltagere udfylder en JTI (Jungs Type Indikator) personanalyse inden kurset. Den gennemgås og bearbejdes på kurset.l. Deltagerne skal være villige til at lade kolleger se deres egne profil.

Pre work:
Inden kursusforløbet udsendes en til to artikler samt nogle spørgsmål til deltagerne og praksispersonalet. Desuden udfyldes JTI profilen (forventet tidsforbrug 10 - 20 min).

Målgruppe
18 alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger.

Kursussted
Thaisen Hus, Fyn.

Kursustidspunkt
D. 6. - 8.10.2017.

Kursusgodkendelse
Kurset er godkendt af Fonden for Almen Praksis for 1 kursushverdage og 3 kursusdage.
Aktivitetsnummer: 2017-0123.
Refusion søges via dette link:
https://www.dak-it.dk/efteruddannelse/aktivitet/direktelink.php?id=fa6c21a3-d5c8-40d9-9444-4b955e390274
Husk at logge ind med dit private NemID nøglekort.

Man kan også logge ind således:
http://dak-e.dk/praksis/efteruddannelse.php, min side / log ind med NEMID nøglekort / vælg ”jeg er kursusdeltager”, skriv aktivitetsnummer i søgefeltet.

Pris
Kursus: Ca. kr. 15.500. Omfatter kursusafgift og afbestillingsforsikring for kursusafgift ophold og fuld forplejning.
Depositum: Kr. 1.550

Tilmelding
Senest d. 16.08.2017
Klik her for tilmelding

 

Undervisere
Chefkonsulent og læge Ulrik Lange, Chefkonsulent og partner i konsulenthuset Cubion A/S.
Ulrik Lange har gennem en årrække arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling i både små og store organisationer. Har gennemført talrige lederudviklingsforløb, herunder for praktiserende læger og tandlæger.
Har bred erfaring med almen praksis, dels i form af opgaver indenfor efteruddannelse (den smågruppe-baserede efteruddannelse, træning af gruppeledere og vejledere, uddannelse af tutorlæger m.m.) dels i form af deltagelse i en række udviklingsprojekter i almen praksis.


Kursusledelse
Praktiserende læge Per Høeg, Geels Plads 20, 1. sal, 2830 Virum, e-mail
Praktiserende læge, - siden 2000 kompagnon hos Lægerne Geels Plads. Almenmedicinsk Uddannelseskonsulent i Region Hovedstaden.